22/09/2023 0 Kommentarer
Få kunder til at anmelde din virksomhed på Google og få flere kunder
Vi som mennesker ser/læser gerne hvad andre har oplevet hos dig.
Sådan gør du det nemt for dine kunder at anmelde din virksomhed på Google.
Hvorfor du bør få dine kunder til at anmelde dig.
Sådan gør du det nemt for dine kunder at anmelde din virksomhed på Google.
Hvorfor du bør få dine kunder til at anmelde dig.
Når vi søger online efter et sted, restaurant, tjeneste bruger de fleste Google.
Vi som mennesker ser/læser gerne hvad andre har oplevet hos dig. Om du er blevet anmeldt med 1 eller 5 stjerner, især når man skal sammenligne med et lignende søgeresultat.
Så kigger vi af natur på hvem der har flest stjerner, samt hvor mange anmeldelser der er givet.
Ligesom hvis vi skal ud at spise på restaurant, når vi som mennesker ser 2 restauranter, går vi oftest ind på den restaurant hvor der sidder andre eller flest mennesker. Da det må jo være godt.
Det er det samme vi gør online når vi søger efter tandlæge, frisør, café, restaurant, tømrer, murer, elektriker eller lign.
Derfor er det vigtigt at få dine kunder til at anmelde din virksomhed.
Der er flere muligheder at gøre det på.
- Hvis du udskriver en kvittering til din kunde, såsom en håndværker gør, kan du notere på fakturaen at kunden har mulighed for at anmelde dit arbejde. Der kan laves et link såsom www.dinhjemmeside.dk/anbefal, som linker kunden direkte til anmeldelses muligheden hos Google.
- Du kan skrive www.dinhjemmeside.dk/anbefal på din kassebon.
- Hvis du tidligere har haft en dialog med kunden via e-mail, kan du også følge op på dit arbejde.
Hvis du som tømrer har installeret køkken hos en kunde. Vil det være professionelt at sende dem en e-mail ca. 1 måned efter arbejdet er fuldført, for at høre om køkkenet stadig lever op til deres forventning. Det viser at du stadig er interesseret i kunden, samt står inde for dit arbejde at du tør spørge om de stadig er tilfredse.
Du bør selvfølgelig kun spørge hvis du er forberedt på svaret. Men i samme e-mail vil det være naturligt med et link til www.dinhjemmeside.dk/anbefal hvor kunden nemt kan fortælle om deres oplevelse.
- Du kan også få lavet en QR kode som kunden i din café eller restaurant kan scanne hvor de bliver ført til side hvor de kan give deres anbefaling. Eller sætte QR koden på visitkortet.
Du må ikke belønne kunder for deres anbefaling, samt du må ikke skrive falske anmeldelser.
Mind din kunde om de har muligheden for at anmelde deres oplevelse hos dig, eller af dit udførte arbejde.
Alt dette er med til at skabe en skarpere online profil for din virksomhed. Det skal gerne resultere i flere kunder og mere travlt i butikken.
Rent teknisk er der 2 ting i ovenstående
- Dit unikke Google-id skal findes, følg min guide der beskriver hvordan du gør.
- Samt der skal laves en 301 redirect fra www.dinhjemmeside.dk/anbefal til dit unikke Google write-review-link.
Husk at når du har fået anmeldelser at besvare dem, følg min guide til hvordan du besvarer dem.
Hvis du gerne vil have hjælp eller gode ideer til hvordan du kan få flere anmeldelser af din virksomhed, så kontakt mig på info@snwebdesign.dk
Kommentarer
Skriv en kommentar